5. maj 2014

Nomineringen til Fællesskabsprisen 2014 er slut

På bedste Oscar manér, vil vi gerne starte med, at sige tak til alle der har bakket op omkring Fællesskabsprisen. Tak til de mere end 1200 personer der har nomineret og til de titusindvis der har givet hjerter, delt nomineringer på facebook og twitter og hjulpet os med, at hylde dem, der gør en forskel for fællesskabet.

D. 22 maj offentliggør vi de 10 modtagere af Fællesskabsprisen 2014, ved en ceremoni på DFDS Pearl Seaways færgen.

Læs med, hvis du vil have indblik i, hvordan vi finder frem til modtagerne.

Shortlist

Alle +1200 nomineringer læses igennem mhp. at lave en shortlist.

Shortlisten er en liste med de omkring 120 kandidater, juryen skal forholde sig til.

Som vi tidligere har meldt ud, er der enkelte personer og grupper, der er nomineret flere gange; de er derfor blevet skjult i galleriet. Nomineringerne bliver stadig læst og taget med i betragtning ift. shortlisten.

For at give folk mulighed for, at vise deres opbakning til de nominerede, er det muligt at give en nominering et hjerte. Der er blevet givet mere end 35.000 hjerter!

I forbindelse med sammenlægning af nominerede og ”oprydning” i galleriet, er der enkelte der har oplevet, at antallet af hjerter afviger. Enkelte har også oplevet problemer med at give hjerter.

Vi beklager hvis der er nogle brugere, der har oplevet frustration ift. nominering og opbakning. Som vi tidligere har melde ud her på siden og på facebook, så afgør antallet af hjerter ikke hvem der modtager en fællesskabspris.
De 10 nominerede med flest hjerter, kommer automatisk med shortlisten. I sidste ende, er det juryen der finder modtagerne af Fællesskabsprisen 2014.

Det er stadig muligt at give hjerter, men de tages ikke med i shortlist udvælgelsen

Du kan læse mere om Jury og hvilke kriterier de dømmer ud fra her.

Shortlisten bliver offentliggjort i en post her på hjemmesiden. Der vil samtidig blive sendt en mail til de personer, der har indstillet de shortlistede. I mailen beder vi om kontaktinfo til de nominerede. Vi opfordrer alle der har nomineret til allerede nu, at indhente kontakt info på dem de har indstillet.  Alle shortlistede nominerede bliver inviteret til prisuddelingen den 22. maj

Votering

Den færdige shortlist sendes til de enkelte jurymedlemmer, der sammensætter en personlig liste med 10 kandidater.

Den 12. maj mødes juryen og finder i fællesskabs frem til de endelige modtagere af Fællesskabsprisen 2014.

 

Prisuddeling

Den 22. maj uddeles Fællesskabsprisen 2014 på DFDS Pearl Seaways.